Sidevisninger i alt

onsdag den 13. februar 2013

Vinterferie.....

Jeg har ferie, altså sådan rigtigt ferie. :D

Jan og Mads har pakket bilen og er kørt til Milano for at træne med Mikkel Caprani (landstræneren) hele ugen. Ved ankomst en perfekt bane, men sne dagen efter og igen dagen efter, gjorde at de nu er lige syd for Rimini. Godt nok langt hjem, men der er ingen sne. :D

Mia har besøg af en veninde, derfor har jeg ferie. Og lave stort set kun det jeg selv vil. Strikker lidt, læser lidt, danser lidt, spiser lidt, sover lidt osv. Rigtig ferie.

Jeg nyder at gå her og lave lidt og ingenting, al vasketøjet er klaret, kunne jo selvfølgelig gøre en hel masse, men det vil jeg ikke, denne uge er der dømt dovenlars til mig. Skønt. 

lørdag den 26. januar 2013

Sådan en ganske almindelig lørdag

Hvad skal man lave sådan en lang lørdag?

Man kunne da ligge sig på sofaen og glo tv hele dagen, gøre rent, tage på shopping og bruge alle de penge der ikke er, bage brød og kager, eller noget helt andet.

Jeg skal til Odense og danse, hele dagen stort set. Men jeg glæder mig, det bliver så hyggeligt. Håber foden den så kan holde til det. Der skal godt med ipren og tape med. Et strikketøj og meget mad skal jeg også huske. Og kaffen da, den er jo vigtig.


Ellers går det lige det fløjter her i huset. Vi har som altid rygende travlt. Mias hest Monty ser ud til at komme sig helt, dejligt at se at han nu kan gå uden slinger i valsen, Mads har fået godt gang i fortræningen til sæsonen i år. Hans hæl driller endnu, derfor kan han ikke løbe og må cykle i stedet. Ikke nemt når der bliver ved at være sne og is på vejene. Hurra for farmors kondicykel, den kan nemlig godt bruges hvis det er bidende nødvendigt.

onsdag den 23. januar 2013

Måske lækker salat

Har i dag forsøgt mig med denne  måske lækre salat.

Blomkål, revet
feta,
mandler, groft hakkede
persille, fint hakket
perlespelt kerner, kogt i 20 min. og afkølet under koldt vand
æble - hindbæreddike


Nu glæder jeg mig til at smage.


Den var rigtig lækker. Og kan varieres i det uendelige.

tirsdag den 22. januar 2013

Dagens tæsk

Dagens tæsk er givet af den udmærkede massør på THG. Sådan en omgang kan virklig få mig ned med nakken. Hele ryggen får en ordentlig omgang. og vil i tænke jer, han finder dem sgu. Alle Myoserne, og forsøger med sine fingre at ordne dem alle i ca. 30 min. for derefter at give mig kølende creme på.  Det virker i et par timer hvorefter jeg har en ryg så øm som bare pokker. Men det fjerne dog spændings hovedpinen og giver velvære til de trætte muskler.

lørdag den 19. januar 2013

Duften af kage

Har i dag bage en kage som hører til i lowcarbo verdenen.
Og den dufter fantastisk. Jeg glæder mig allerede.

Opskriften er fra familie journalens hæfter om lowcarbo mad.

her skal serveres bær og kold pisket flødeskum med lidt kardemomme i.

fredag den 18. januar 2013

Nyt år nye udfordringer



Sikke lang tid der er gået siden sidst. Må erkende at den ene dag tager den anden.
Det her bloggen er måske ikke lige helt mig hver dag eller uge, men nu prøver jeg igen.


Dette år er startet hmmmm, godt nok, vi har endelig mødt et ar lærere i folkeskoleregi der vil være med til at hjælpe os og Mads når har skal have lidt ekstra fri for at kunne deltage i diverse EM og Træninger i Holland. Så han nu får lektier for når han skal afsted. Dejligt med faglig opbakning, han skal jo også have noget at leve af når han ikke længere skal køre cross. Til trods for denne opbakning har vi valgt at søge ind på en elitesports skole i Horsens. Her er der mere sport på programmet og Mads vil være sammen med andre der brænder for deres sport.

Mia knokler i gym. med studie retnings opgaven, samtidig med at arbejde og en syg hest passes. Jeg ser 1000.- flyve ud af vinduerne, denne ekstra udgift kunne man godt have undværet.

Jeg har desvære pådraget mig en overbelastning i venstre fod, ved at danse, men heldigvis ser det ud til at akupunkturen i mandags hjalp på dette.

Jeg genoptager min kamp mod sukkeret, så det ikke igen skal få kontrol over mit liv.



søndag den 2. september 2012

Kender i det, når man synes man har så meget på hjertet at man lige vil skrive lidt her inde, også står ens hjerne stille når man sidder her...

Hmmm, hvad foregår der i mit liv lige nu....alt for meget hvis i skulle finde på at spørge, dansen er jo startet igen efter sommerferien, det er så spændende at se hvor dette år tager os hen i den verden.

Jeg skal på et musik og teknik kursus en weekend i sep. , til Tranedans en weekend i okt. og til maj næste år skal vi til Alanya en uge og danse. Jeg glæder mig til alle disse fantastiske oplevelser vi her skal have. Jeg har som noget nyt fået plads på et længe ønsket hold, som giver mig gode udfordringer....


søndag den 12. august 2012

En dag i solen...

Denne friuges højdepunkt må da siges at være denne dejlige søndag i solen, med masser af havearbejde,  kun afbrudt af
formiddagskaffe gæster. Min mor og far.

De skulle overtales til at hjælpe os lidt den kommende uge, og den overtalelse tog da gode nok lang tid :D, not nej niks. De vil gerne hjælpe der hvor de kan. Selvfølgelig eller ?

Min ellers så skønne have er blevet noget forsømt i år, al den kulde er altså bare ikke mig. Men nu behøver den vand, så mine roser får vand i aften, det er vist en nødvendighed nu hvor det er så tørt igen.

Misserne er efterhånden blevet gode venner, de tager sig en tur en gang om dagen, mest i leg og Frede opdrager det bedste han kan.

Jeg derimod er vist blevet lettere forbrændt i solen, der var noget med solcreme... nå nej det var kun skulderne der fik, fandme dumt altså.

fredag den 27. juli 2012

Hov.....glemte lige....

Jeg hedder Felix og er 15 uger gammel. Mor har du set mig nu....

Kat i afslappet hygge...

Frede var forarget i starten, men nu efter 2 døgn er vi så tæt på hinanden. Vi kan  lege sammen. 
Nå jow, vi har da fået ny beboer i huset.
Så står feriens sidste dag for døren. Sikke en ferie, Peters 4 års fest var sjov og der var mange der blev noget små berusede.

Turen til Bornholm var skøn, et gensyn med huset i Svaneke som min mors plejefar boede i, de skønne røgede sild, store is, besøg hos min Faster og Onkel, der har bosat sig i Tejn for 10 år siden. Vejret var nu nok bedre trods alt end i Østjylland. Perfekt danse arrangement, masser af hygge og super crossskole.

Stranden i Dueodde, det s´mest smukke hvide sand man kan ønske sig

Vang havn, Udsigt til Hammershus

En del af Hammershus ruin, trappen har vi siddet på min bror og jeg da vi var børn.

Udsigt fra campingpladsen i Halse. 
Og sommeren ramte DK, da vi ankom hjemme på vores adresse. Så hele ugen har jeg nydt solen fra terrassen i haven, både alene og sammen med børn, mand og gode venner. Så alt i alt en dejlig ferie...

lørdag den 7. juli 2012

Dagen idag...

Jeg har fået ny opvaskemaskine......en lavenergi og lydniveau lav en.... den er super, bortset fra den skriver på tysk og jeg kan ikke finde ud af at lave det om...

Sååå, enten skal jeg opgraderes i tyske ord eller også må vi sammen her hjemme se at finde ud af hvordan man nu engang gør det der... Men dejligt er det, den larmer ikke og jeg skal ikke længere frygte svømmehud mellem mine tykke fingre.

Nu står ferien for døren.... og det er dejligt. 3 uger uden vækkeur....

I dag skal vi til 40 års fødselsdag hos en af naboerne, gad vide hvor mange af dem der kommer jeg kender i forvejen, for fødselaren er en odder dreng, og har mange venner derfra, altså ligesom mig. Spændende.

Skulle vi lave lidt sjov med Peter???? Hmmm, den tager jeg lige op til overvejelse.

torsdag den 5. juli 2012

Tiden går....

som tiden dog flyver, kan næsten ikke følge med.

Kaffen er nu på kanden og feriekagen til mine skønne kollegaer er lige kommet ud af ovnen, så er det tid til lidt skriveri fra min hverdag.

Men hvad har jeg dog så travlt med, ja ud over arbejdet (der tager alt for meget af min fritid) og som jeg er glad for, så skal ungerne, nå nej, nu er de jo lige pludselig unge mennesker, har jo snart to teenagere i huset, uha, jo stadig snakke med deres mor, hun skal stadig sørge for deres fornødenheder, i form af tøjvask, hvilket Mads især er god til, der skal bages kager, som Mia gør til ug med kryds og slange, så er der også alt det andet der skal ses til.

Dansen skal passen, manden vil også på banen engang i mellem, tro det eller ej, huset og haven vil også have tid, og alle naboerne og vennerne..., Så derfor har jeg travlt....

Men lige om lidt har jeg ferie, tiltrængt tror jeg da. Vi skal til Bornholm i år og jeg glæder mig helt enormt. 14 dage på den skønne ø, at tænke sig jeg har ikke været der, siden Mia var 10 mdr. gammel, så nu er det 16 år siden. Min mor havde en plejefar derovre, derfor har jeg været på ferie der mange gange i mit liv. Uha hvor jeg glæder mig til at komme igen.

Nå ja, så har jeg været med til at lave den sjoveste og dejligste fest for min gamle folkeskoleklasse i anledning af vores 25 års jubilæum, hold da op, hvor var det sjovt at se alle, eller næsten alle, igen. Flot fremmøde, 17 elever og begge vore klasselærer, en tur på skolen blev det også til. Meget var lavet om og en del var stadig som dengang. Dejligt at lære alle lidt at kende igen, se og høre hvad de andre havde bedrevet tiden med. Man kan altså komme langt omkring på 12 ½ time.

mandag den 9. april 2012

Siden sidst

Ja så gik endnu et par måneder eller tre...må nok erkende at det med at blogge lidt her dag ikke lige er mig, så håber i vil følge lidt med i vores travle verden alligevel.

Dansen går i enge, hmmmm, nå nej i vild fart ;D. Det er stadig min store lidenskab, der hvor jeg henter min motion og de endogfiner som vi alle har så meget brug for. Dog er 3 gang om ugen ved at tage overhånd og heldigvis er der kun 4 ganges undervisning tilbage, så er der dans to gange om ugen og lidt i weekenderne. Bedre for mig og min familie.

Mia har valgt at flytte Monty til en anden opstaldning, til et sted hvor de andre heste er på alder med ham, dvs. 1 - 4 år gamle. Ejeren af stedet er "kun" 24 år gammel, og skal ride to af hestene til, så Mia og hun kan sparre med hinanden i den proces, da Monty også endelig er blevet gammel nok.

Mads er i flyvende fart på vej i den nye sæson på crossbanen. Har i weekenden deltaget i det første af EM løbene i Sønderborg, desvære var han uheldig at styrte lørdag og slå skulderen, så han ikke kunne køre sidste heat søndag, så trælst når man kunne have sluttet midt i feltet.

søndag den 25. december 2011

1 juledag.

Her sidder jeg så helt fed fuld  i maven, og tænker det kan ikke passe, at det kun er mig der er helt fuld i maven af lækker mad.... nej hvor er jeg forædt. Julekål med medister til, UHM, det har jeg spist meget af i dag.

Julen er snart overstået for denne gang, i morgen begynder jeg nedpakningen, af mine julenisser, tirsdag skal jeg nemlig på arbejde....

Og juletræet skal ud inden det drysser for meget....

torsdag den 15. december 2011

Midtvejs i december

Så nåede vi midtvejs gennem måneden, og jeg har givet mig selv en god brugbar gave eller to. De er begge i god brug nu....Dejligt.

Jeg har været lidt trist, så træls når perfektionisten slår til lige nu. Men måske jeg skal ompriotere nogle ting i mit liv.

Alle julegaver er købt, så her kan jeg trække lidt på juletravlhedens smilebånd og slappe lidt af. Der er købt marcipan, nougat, chokolader, mandler, finske sød lakrids og lakridspulver. Så om lidt ;D er der hjemmelavet konfekt, eller dvs. pulveret skal lige komme med posten. Forhåbentlig efter weekenden.

Lørdag har vi kobberbryllup, så mon ikke der skal bages lidt boller til uventede gæster og nogle kanelsnegle måske?

torsdag den 1. december 2011

Den. 1 dec. 2011

Så kom den julen, lige her om hjørnet.....

Prøv lige at spørge om jeg glæder mig ? Eller synes den er helt urimeligt dyr og næsten uoverkommelig at komme igennem?

Prøver hvert år at finde frem til glæden, men for søren hvor jeg synes det er blevet kommercielt og vandvittigt der ude.

Julen starter altså først den 1 dec. og ikke sidst i oktober.... er allerede træt....Men hvor enten jeg vil eller ej, julen er kommet...
 

lørdag den 26. november 2011

Nej som tiden dog løber....

Sikke lang tid der er gået siden sidst jeg var her....

 Lad mig nu se....jeg danser jo stadig på livet løs og nyder det stadig. Mia er helt pakket med lektier, Mads kører (surprice) stadig cross med fuld fart....

Jeg er i en tilstand af vilde tanker, der alle sammen skal sættes på plads....bruger weekenden på at komme helt ned på jorden, så jeg ikke igen lander der hvor jeg ikke vil være igen.

Mange tanker bliver tænkt, heldigvis har jeg en kollega af de gode der lige kunne lægge et øre til da det blev nødvendigt. Og en svigerinde (en måske en ;D) der kom i aftes med mange gode synspunkter, forslag til løsninger og gode grin.....

Tror ski det bliver en god jul alligevel...

søndag den 9. oktober 2011

Ups...

Mia fik også sit knallertbevis i går. Så stolt en mor nu.....

DAM Finale 2011

Mads i dyb koncentration,banen var blød sand- jord og med meget dybe huller.
Mads er DAM (Dansk Amatør Mester) Mester.

I går kørte Mads en flot finale på crossbanen i Billund. Trods banens ringe publikums venlighed, kørte Mads suverænt flot igen i går. Mine forældre nåede lige at komme frem til start på andet heat. Pyha. Og Mads viste ikke de kom, for han havde nok at tænke på. Vi fejrede ham der på banen med ristede pølser og brød, super lækkert der i solen, i læ bag bilerne......

To meget glade gutter


Bobler skal der sprøjtes med denne dag...
Nikolaj Peter Elmose lige før målstregen

Også Nikolaj i fin stil

Luft tur får man også denne dag....
Men Mads var ikke den eneste DAM mester vi kunne fejre i går, Nikolaj Elmose blev også mester i hans klasse. 65 B, tror jeg nok det hedder :D



onsdag den 5. oktober 2011

Den skønne hverdag

En ganske almindelig dag på arbejde....øh, nå nej....der mangler noget....vi har ikke travlt, næsten ingen patienter...hvad sker der lige.....Tænk sig at have et par dage hvor man faktisk får talt med sine kollegaer, kommer i bund med rengøringen, og har god tid til hver enkelt patient og stue... ej hvor dejligt. Skønt med gode dialoger med de forskellige både patienter, plejegruppen og servicegruppen.

I dag er det jo også dansedag, :o)
 og jeg glæder mig....

Frikadellefarsen venter....